Smaatræfninger og fiendtlige Landgangsforsøg i 1808.

Den 23de Mai 1808 forefaldt en Fægtning udenfor Fredriksværn mellem den svenske Fregat Freia paa 40 Kanoner og norske Kanonbaade under Kommando af Premierløitnant Hensler [1]. Hans Rapport af samme Dato er saalydende :

«Ifølge Hr. Kaptein Fabricius's [2] Ordre gik jeg idagmed min Chalup tilligemed 4 Joller herfra for at attakere en udenfor værende fiendtlig Fregat. .Kl. 12 l/2 naaede jeg Svenøer og holdt ind under samme, da Fregatten dengang havde nogen Kuling og var omtrent 2 Mile fra Fastlandet. 1 1/2, da det stilnede af, roede jeg ud mod den.Saasnart han blev os var, udsatte han 3 Slupper og bugserede tværs fra Landet. Kl. 3 I/4 gjordes fra vor Side nogle faa Skud agter ind paa ham; som han med de tvende agterste Kanoner besvarede, og da hans Kugler naaede over os hen, vedblev jeg at attakere ham, da jeg ei kunde tiltro ham at have saa svære Kanoner som vi, og jeg desuden tydelig saa, at endel af vore Kugler naaede ham. Efter nogen Tids Forløb lykkedes det ham at vende Bredsiden mod os, og da -- efterat have standset noget med at skyde, skjønt vi vedblev -- gav han os 2 Gange det glatte Lag. Det lykkedes ham derpaa, Kl. 4 1/2 omtrent, at faa lidt Kuling af N.V., hvilken han strax benyttede til at bortfjerne sig fra Landet. Den lange Afstand, vi var fra Kysten, bevægede mig til ei at forfølge ham længere; dog blev jeg paa samme Plads indtil Kl. 6 for at oppebie, om ei Stille paany kunde indtræffe, da jeg paa samme Tid saa Løitnant Spørck med 1 Chalup og 2 Joller komme mig til Assistance. Da Fregatten Kl. 6 var over 3 Mile fra Land og endnu havde Luft, roede jeg tilbage til Fredriksværn.

Paa vor Side led vi ingen Skade; .den fiendtlige Fregat derimod tror jeg sikkert at have faaet nogle Skud, hvilken Formodning jeg grunder dels derpaa, at jeg saa adskillige Skud naa ham midt paa Skroget ligesom ogsaa nogle imellem Fartøierne, som bugserede ham, men især fordi han efter nogen Tid at have ophørt med Skydningen med Et gav det glatte Lag 2 Gange. Fra vor Side blev ialt skudt 87 Skud. Enhver gjorde sin Pligt, men især maa jeg udmærke Løitnant Grove for hans Hurtighed og gode Anbringelse af Skuddene.»

Om andre mindre Affærer og fiendtlige Landgangsforsøg i 1808 fremsættes her efterfølgende Indberetninger:

«Da jeg den 14de Juni var afsendt med Kanonjollen No. 8 paa Rekognoscering til Kilsund og Narestø, observerede jeg den 15de Juni, KI. 31/2 om Morgenen, en fiendtlig Fregat jage 2 af vore Baade, som dorgede Makrel under Svarteskjær. Jeg roede strax vester efter. Da jeg var mellem Kalvesund og Skindfældholmen, saa jeg Fregatten skyde adskillige skarpe Skud, under fransk Flag fra Gaffelen og Fortoppen, dels efter Baadene og dels iland. Da jeg kom op mod Skindfældholmen, var Fregatten tæt under Landet og indenfor Fladegrunden ved Narestø. Jeg troede da at kunne lange ham med min Kanon og skjød derfor 3 skarpe Skud efter ham. Ved det første Skud dreiede han strax til Vinden sydover og satte Boven-Bramseil til og styrede lige tilsøs med stiv Kuling af SV. Da den var 1/2 Mil fra Landet, vendte den til Landet igjen og opgav sine Underseil, men efter nogle Minutters Forløb vendte den paany udover og stak tilsøs med Force af Seil og var mig af Sigte, da Klokken var 9 om Formiddagen. Fregatten havde 12 Kanoner i Laget foruden paa Skandse og Bak. Jeg tror sikkert den havde Lods eller en Mand ombord, som var meget godt kjendt, da det var et vanskeligt Farvand, den beseilte, med blinde Skjær og Grunde rundt omkring sig.

Efter Signalbestyrer paa Hovedstationen Jetmaretangen, Gunder Mathiesens mundtlige Forklaring skjød Fregatten et skarpt Skud efter Signalstangen, hvorfra var heist Signal. Kuglen strøg tæt forbi Signalhuset og faldt ned .paa den anden Side i Kjørvigens Havn. Han beretter ogsaa, at der var allerede Folk i Baaden agter paa Fregatten for at føre den i Vandet, men da Kanonjollen blev observeret, opgav den det. Paa Signalstationen kunde høres Piben og Mandskabets Opsang ved Bramræernes Optagning.

Arendal, den 15de Juni 1808.

Ærbødigst
Pentz Smith.
Maanedsløitnant.»

«Søndagen den 19de Juni, Kl. 1 Efterm., roede jeg med 2 Chalupper og 2 Joller efter Hr. Kaptein Fabricius's Ordre vesterefer for at komme til Undsætning et dansk Skib, hvorom der var gjort Signal, at det blev jaget af en fiendtlig Fregat, hvis Skud her fra Varden allerede kunde sees udenfor Jomfruland. Da Vinden var vestlig, naaede jeg ei Kragerø førend Mandagen den 20de om Morgenen KI. 2. Jeg forblev her indtil samme Dags Aften og erholdt imidlertid følgende Underretning :

Søndag Formiddag Kl. 10 blev tiI Chefen for Borgervæbningen i Kragerø anmeldt, at fiendtlige Baade var landede i Portøer og Korset ; da Batteriet var besat, og der frygtedes for Anfald af Baadene gjennem tvende til Byen ubesatte Indløb, proponerede Batteriets Chef, Hr. Tander, at benytte til Defensionsskib ved bemeldte Indleb en i Havnen liggende Kaper, hvori han selv var Medreder. Strax derpaa saaes gjennem Hovedindløbet 4 stærkt bemandede Baade roende lige mod Byen. Ved tvende Skud fra Batteriet dreiede de strax af, hvorved de opdagede en Jagt liggende ved Bjelkevigen, som de bemægtigede sig og slæbte bort. Hr. Tønder gik strax ud med Kaperen for at fraskjære Røverne Jagten, hvilket ei lykkedes, da denne fik Vinden mere vestlig og naaede derved inden kort Tid under Fregattens Kanoner.

Mandag Aften roede jeg til Skjørsvig og derfra til Portøer for at underrette mig om den Skade, de der havde foraarsaget. I Portøer, hvorfra alle Folk var flygtede, var de først landede paa et Skjær udenfor Havnen. Signalbestyreren sammesteds var den Eneste, som skjød. paa dem. Da de efter hans Udsigende, idet de landede, skjød efter ham omtrent 10 Mand paa en Gang, retirerede han; de roede derpaa ind i Havnen for at bemestre sig en derliggende Smakke, men da Mandskabet paa samme, inden det forlod den, havde boret Hul i Bunden, hvorved den sank, forlod de Havnen og roede ind ad Kragerø til. I Skjørsvigen havde de opbrækket en stor Gaard tilhørende Postmesteren i Kragerø, og der røvede og beskadigede de efter Sigende for omtrent300 Rdl. De havde desuden landet paa et Sted i samme Fjord, kaldet Stafsengen, hvor de ingen Skade gjorde.

Fredriksværn den 23de Juni 1808.

Hensler.»

«Thorsdagen den 28de dennes blev der signaleret, at en Fregat saaes fra Tananger Kl. 3 Eftm. Jeg gik da med de stavangerske Kanonbaade Syd efter. Kl. 6'/2 Eftm. saaes Fregatten omtrent 1 Mil vestenfor HaastenGrunden, hvorfor jeg roede op imellem Haastenene for derfra at nærme mig og angribe Fienden. Vinden var VNV., laber Kuling og Stille. Kl. 9 Eftm. blev Varderne tændt, og en Baad kom til mig for at melde, at 3 af Fiendens Fartøier truede med at gjøre Landgang ved Tananger, formodentlig for at borttage 5 dertil indkomne Jagter. Jeg styrede da sydligere for at afskjære dem fra Fregatten. Paa samme Tid hørtes 6 Skud fra Tananger, og kort efter blev jeg de fiendtlige Fartøier vær; de seilte og roede SV. hen og var allerede søndenfor Rotø. Jeg forcerede med Roning for at indhente dem ved Storkjør; Kl. 10 var jeg dem paa Skud nær. Strax efter det første Skud var anbragt paa dem, holdt Fregatten rumt ned til dem, og ikkuns tvende Skud blev anbragt fra hvert Fartøi, førend de fiendtlige Baade var ved Fregatten. Jeg beskjød da denne, som strax dreiede til Vinden vestover og kom mig udenfor Skudrækning. Jeg var da 3/4 Mil vestenfor Yderskjærene ved Rotøen. Mørket hindrede i at se vore Kuglers Virkning. Fra Fienden blev intet Skud løst. Kl. 11 1/4 vendte jeg og løb ind til Havnen paa Rotøen.

Rotøen den 29de Juli 1808.

C. J. Grove.[3]
Sekondløitnant.

«I Lørdags har 2 Slupper fra en udenfor krydsende engelsk Fregat været iland paa Hennø; ca. 3/4 Mil søndenfor Feieosen og opført sig efter sædvanlig Røverfaçon. Den derværende Sektionsanfører, Frantz Wolffs Rapport, dateret Mangers Præstegaard, 1ste August 1808, er saalydende:

««Efter Rapport fra Lensmanden Ole Magnussen Bøe, der bor i den nordligste Del af min Sektion, var mig , indløben, dateret 30te Juli d. A. om Aftenen Kl.  9 Slet, saalydende :

I dette Øieblik beretter Endre Hennø, at 2 engelske Slupper med Folk er komne iland paa Hennø, og har skudt 6 Skud med Kugler efter dem, da de reiste.

Jeg lod af denne Aarsag i Øieblikket slaa Allarm for om muligt at komme de til os indflygtende Folk tilhjælp, der alene var for faa til at modstaa Fienden. Da mine Folk var forsamlede i den nordligste Del af min Sektion, tog jeg omtrent 120 af de Bedste og reiste ud til Hennø, som ligger 1 Mil vesterud i Havet for min Sektion, for om muligt endnu at kunne frelse noget fra Fiendens Haand, men inden vi kom derhen, var Fienden alt reist. Tvende Mænd, som havde forstukket sig paa Øen, berettede, at en Bomseils Jægt, tilhørende Hennø Fiskevær, kom ballastet seilende fra Bergen paa samme Tid, da Fregatten stod ret Vest ud for Øen. Saasnart de blev Jægten var, udsatte de strax tvende Fartøier, bemandet hver med omtrent 20 à 30 Mand og bemægtigede sig strax Jægten med 3 Mand og bugserte samme til Fiske- været, hvor de lod sætte Vagter for alle Døre samt omkring paa de høieste Steder paa Øen. De opbrak alle Laase eller oplukkede dem med de fundne Nøgler og bortrøvede efter den derværende Gjæstgivers eget Opgivende 8 à 10 Tønder Korn, 6 à 8 Tønder Malt, nogle Tønder Mel, nogle Tønder Tran, en hel Del Fisk, mange Tønder Sild, mange Garn, 1 Tønde Brændevin m. m. Overalt i Huset har de faret afsted som Voldsmænd, Kornet var kastet omkring overalt, mange Tønder Sild var opslagne, noget deraf kastet paa Søen. I Dagligstuen havde de opspist 5 Melkekoller og lagt en Bibel tillige med en anden Bog, der tilhørte Gjæstgiveren, op i den ene, og i nogle andre Melkefade havde de rodet med Fingrene, men ikke spist. Hos en Husmand havde de taget nogle Tiner og andet smaat. Paa et andet Gjæstgiversted, kaldet Sanden, en halv Fjerdingsvei derfra, havde de røvet en stor Sildenot og en hel Del andre Sager, tilhørende en meget fattig Mand. Da de nu havde røvet Alt, hvad de vilde, reiste de med Jægten og tog de 3: Mænd med, hvilke de havde med sig 4 à 5 Mile i Søen,. men lod dem dog fare tilbage med Jægtebaaden. De fik ingen Mad og maatte selv losse af Jægten paa Fregatten alt det ranede Gods. Folkene naaede lykkeligt Land ved Holmengraa Dagen efter om Eftermiddagen.»»

Den samme Fregat sendte den 28de i forrige Maaned et armeret Fartøi iland paa Kalvøen ved Korsfjorden. Fienderne nedrev den derværende Signalstang og Huset og havde skudt en Ko, som de ikke gav sig Tid til at medtage, da de flygtede ved Kystværnets Anrykning. Fartøiets første Hensigt skal have været at lande nordenfor Fjorden, formodentlig paa Store Sartorø, men da de hørte Trommen gaa, dreiede det af. Nu er det bestemt, at der skal bygges 3 Kanonjoller, 2 af Komiteen og 1 af Nordnæs Borgerkompagni. Til den Sidste er Kjølen lagt.

Bergen 6te August 1808.

J. Bjelke.
Premierløitnant og Chef
for Bergens Roflottille.»


  1. Johan Nicolai Krag Hensler døde som Kaptein i den danske Marine 1822.

  2. Chef for Fredrikværns Værft og for Kanonflotillen sammesteds.

  3. Johan Christian Grove døde 1834 som Kaptein i den danske Marine.